top of page

Velkommen til PKS Consult

LEDELSE ER DEN VIGTIGSTE PROCES AF ALLE, OG NÅR LEDELSEN BESLUTTER SIG FOR AT LEDE, BLIVER ALTING MULIGT. SÅ ENKELT ER DET!

Ledelse er et håndværk. Et håndværk der kræver den største passion, empati og fantasi. De bedste ”materialer” og værktøjer. Det vildeste mod, den største risikovillighed, målrettethed og flid – for at skabe de bedste resultater.

 

Og det er dine personlige præferencer og værdier samt dit menneskesyn og din autenticitet, der er katalysatoren for effekten af dit håndværk. Og, ikke mindst, evnen til at kunne lede dig selv og dermed andre. At kunne få øje på det, der driver motivationen hos den enkelte medarbejder, og at kunne se, hvilke potentialer der kan forløses.                        

 

For i næsten enhver virksomhed eller organisation gemmer der sig store uforløste ressourcer, og du har som leder ansvaret for, at det fulde potentiale bliver forløst, så virksomheden eller organisationen udvikler sig som ønsket, og der kan skabes de mest optimale resultater.

 

Sammen kan vi gøre en forskel i din virksomhed, organisation eller afdeling

Gennem 40 år som leder – de fleste af dem i Danmarks Radio – er der ikke den udfordring i et lederskab, som jeg ikke har prøvet. Skæbnen har villet, at jeg ofte fik ansvaret for at løse en lang række svære forandringsopgaver, og dermed skabe den ønskede virkelighed for organisationen, uanset hvad der skete i og omkring den.

 

Og jeg har måtte erfare igen og igen, at de daglige og helt simple relationer mellem mennesker på en arbejdsplads, kan skabe de største mirakler når der ledes – men absolut også de største katastrofer, når der ikke ledes.

Så vil du se resultater, skal der arbejdes med præferencer og relationer, så du som leder virkelig forstår dig selv og andre. Det kan jeg hjælpe dig med. Giv dig selv, din ledergruppe og dine medarbejdere en række værktøjer, der giver Jer et fælles udgangspunkt for at blive bedre til at samarbejde og skabe markante resultater.

Jeg tilbyder følgende konsulentydelser:

LEDELSESRÅDGIVNING

PERSONPROFILER

WORKSHOPS

FOREDRAG

Som associeret partner til konsulent virksomheden ”Insights-Danmark”, der har inspireret og udviklet individer og organisationer gennem mere end 20 år, har jeg også en lang række velafprøvede værktøjer og ressourcer til rådighed, som jeg selv har anvendt i mit ledelsesarbejde gennem de sidste 10 år.

Kontakt mig, og lad os tale sammen om de udfordringer Jeres virksomhed eller organisation står over for, og hvordan jeg bedst kan hjælpe Jer. Alt kan selvfølgelig skræddersys præcis til Jeres specifikke ønsker og behov.

PKS-Consult-Per-Krogh-Simonsen-IMG-4816.jpg

Om Per Krogh Simonsen

50 ÅR MED ”FJERNSYNET”

Per er uddannet Radio- og TV tekniker på Phillips i slutningen af 1960´erne, og efter 4 år med selvstændig Radio- og TV virksomhed, fik han sit første job i DR som anlægstekniker i 1971.

I over 40 år har han arbejdet 15 år som mellemleder og 27 år som chef i Danmarks Radio, og han har prøvet det hele – både op og nedture.

Igennem hele sit arbejdsliv i DR har Per været en markant, forandringsparat og passioneret leder og chef, hvis karriere har taget en række kvantespring; fra menig tekniker i starten af sin karriere, til en lang række vidt forskellige chef jobs. Alle i et DR under voldsom forandring, hvor behovet for målrettet og værdibaseret ledelse blev mere og mere påtrængende.

Karrieren tager fart

Den første af flere store ledelsesudfordringer kom med jobbet som chef for TV Sporten i 1992, under den mest alvorlige krise DR nogensinde havde stået i. TV2 havde så godt og grundigt brudt monopolet, og konkurrencen var hård.

Det blev til 4 år i orkanens øje, og ikke uden kampe og sværdslag, for at forny TV Sporten og skabe nogle resultater, der kunne bringe afdelingen i stand til igen at markere sig som den bedste sportsudbyder på TV markedet.

I branchen blev Per´s resultater fulgt nøje, så da der kom et tilbud om nye spænende udfordringer udenfor DR – som direktør for betalingskanalen FilmNet, senere Canal+ i Danmark, hvor en ny Skandinavisk sportskanal, Supersport, var i støbeskeen – måtte det prøves af. 

I mellemtiden var DR endelig gået i gang med de nødvendige forandringer i kampen om at vinde seerne tilbage fra TV2. Og endnu en gang tog Per et kæmpe karrierespring, og vendte tilbage til Århus, nu som Programchef for TV Provinsafdelingen.

Altid I Centrum Af Forandringerne

De følgende år skete der mange strukturændringer i DR, og Per tog aktivt del i alt det nye. Først som chef for en ny DR Fakta afdeling i Århus, senere som Divisionschef i den spritnye DR By, for endelig at vende tilbage til Århus i 2007, hvor en ny struktur atter havde set dagens lys.

Her har han siden skrevet DR historie, ved at gennemføre ”flytningen” af den gamle hæderkronede B&U afdeling fra DR Byen til Århus, og ved gennem de sidste 8 år, at arbejde målrettet sammen med sit unge talentfulde team, for at opbygge og cementere en helt ny succesfuld afdeling, der udvikler og leverer unikt egenproduceret børneindhold til alle platforme, herunder Ramasjang og Ultra kanalerne, app´s og sociale medier.

Stærke Værdier

Per er en stærkt værdibåret, modig og målrettet leder, som trives bedst med store og svære udfordringer. Han har altid været en mønsterbryder og problemknuser, og han har gjort det umulige muligt i sit arbejdsliv i DR. For ham handler det ikke om den magt, prestige, og opmærksomhed der følger med den slags chefjobs. Det handler om at skabe resultater, om at se mennesker, muligheder, potentialer, sætte ambitiøse mål, definere klare rammer, og skabe den mest optimale situation for sit team.

Risikovillighed, fantasi, udholdenhed og rettidig omhu, har sammen med hans ”no bullshit” ledelsesfacon, smittende humør og enorme energi, været grundlaget for en lang og succesfuld ledelseskarriere i DR.

Fra Arbejdsdreng Til Ridder Af Dannebrog

Per kom fra det laveste hierarki, som tekniker der slæbte kabler rundt i de mørke kældre i både TV byen, Radiohuset, og TV huset i Århus. Fik stillinger som teknikchef i DR Århus, chef for TV Sporten i TV Byen, programchef for TV Provinsafdelingen i Århus, og senest redaktionschef for B&U i Århus – og endte også som Ridder af Dannebrog. En fornem anerkendelse af hans indsats som chef for den lange række af store markante afdelinger i DR.

Da kontrakten med DR ophørte den 1. juli 2015, satte Per sig, vanen tro, ikke med hænderne i skødet, men startede op som selvstændig ledelseskonsulent og foredragsholder, i et associeret samarbejde med konsulentfirmaet ”Insights Danmark”.

Per er familiemenneske, han er gift, har 4 børn og to børnebørn, og har i sin sparsomme fritid altid været passioneret sportsmand og dyrket både marathon, triatlon, sejlsport, dykning og mountain biking.

CV - PER KROGH SIMONSEN
FØDT 4. JUNI 1945 i HOLBÆK

Erhvervserfaring

1967-70

1970-71

1971-73

1973-84

1984-88

Egen Radio- og TV forretning i Søborg

Værnepligt CF Bornholm – UHF Tekniker

DR´s Tekniske Anlægsafdeling TV Byen

TV-inspektør – Teknisk installation af Radio-TV Huset Aarhus

Teknisk Koordinator / Gruppeleder i OB/Studie i Provinsafdelingen Aarhus

1988-92

1992-96

1996-98

1998-02

2002-04

2004-07

2007-08

Teknikchef i TV-Provinsafdelingen Aarhus

Chef for TV Sporten i TV Byen

Direktør for Canal+ Danmark i København

Chef for TV-Provinsafdelingen Aarhus

Chef for DR Fakta Aarhus

Divisionschef i DR Programproduktionen i DR Byen

Menneskechef i DR Jylland Aarhus. Påbegyndte flytningen af B&U fra DR Byen

2008-10

2013

2010-15

2015-

Redaktionschef i DR Jylland Aarhus – B&U, Dokumentar, Natur- og Web Redaktionen

Konstitueret direktør for DR Danmark 5 mdr. i DR Byen

B&U Redaktionschef i DR Danmark Aarhus

Konsulent og foredragsholder i egen virksomhed – PKS Consult

Uddannelser / Kurser

1962

1963-67

1971-84

1986-87

1988-89

1992-96

1996-98

2001

2002-03

2006

Realeksamen fra Engelsborgskolen i Lyngby

Radio/TV-Tekniker – Philips Danmark

Div. tekniske efteruddannelser og kurser

TV SUM kursus / Dramatik / TV-produktion

DR´s første chefuddannelse på højt niveau

Div. TV journalistiske kurser – udvikling/efterkritik etc.

Salg- og marketing kurser v/Dansk Markedsføringsforbund

Systemisk Perspektiv I Ledelse

Internt ledelseskursus for erfarne chefer i DR

Stanford Research Institute, Californien: Certificeret i ”The Disciplin Of Innovation”

2006

2008

2009

2012

2013-15

Certificeret “Executive Coach” fra The Coaching Company

Insights Discovery personlighedsprofiler – certificeret konsulent

Akkrediteret i Mindfulness Leadership

Gennembrudsledelse – Executive Coach uddannelsen

Ny Ledelsesudvikling i DR med fokus på roller/ansvar/samarbejde og resultatskabelse

Ledelsesfaglig kompetence udvikling

Stanford Research Institute, Californien: Certificeret i ”The Disciplin Of Innovation” (2005)

The Coaching Company: Certificeret “Executive Coach” (2006)

Insights: Certificeret konsulent i Insights Discovery personlighedsprofiler (2007)

Akkrediteret i Mindfulness Leadership (2008)

Gennembrudsledelse – Executive Coach uddannelse (2013)

logoInsights.png
bottom of page